C# Firma
Joakim Dalby udfører objekt orienteret programmering i C#. C#
skrives som C Sharp og udtales [si:sjarp]. C# er
taget fra musikkens verden, hvor det markerer en tone, der er en halv tone
højere end C. C# er
udviklet af danskeren Anders Hejlsberg, der har udviklet compiler til Pascal
(poly, turbo) og senere stod for udformningen af det objekt orienteret Pascal
kaldet Delphi fra Borland. At navngive hans seneste programmeringssprog med
en halv tone højere end C, henviser han til C++ som blev udformet af
danskeren Bjarne Stroustrup som den objekt orienteret udgave af C sproget.
C++ er en fortsættelse af C, ligesom C# er Microsofts fortsættelse af C++
inspireret af Java og med writeline fra Pascal og {0} i string.Format der
svarer til # i Comal 80 print using, som også blev udviklet af danskere. Og
med Algol (ALGOritmic Language) som danskeren Peter Naur bidrog afgørende til
udviklingen af, så har Danmark virkelig sat sit aftryk i
programmeringssprogene. I 1970’erne blev C dannet af Dennis Richie som en
videreudvikling af B der igen kom af BCPL (Basic Combined Programming
Language), inspireret af Simula udviklet af nordmændende Ole-Johan Dahl og
Kristen Nygaard og det første objekt orienterede programmeringssprog, der
igen var inspireret af Algol. Basic
betyder Beginners All-purpose Symbolic InstruCtion. Cobol
betyder COmmon Business Oriented Language. Fortran
betyder FORmula TRANslator. C# er et
imperativt problem objekt orienteret programmeringssprog ofte kaldet tredje
høj niveau sprog, hvor anden er symbolsk assambler sprog og første
maskinsprog. Programmøren angiver via program sætningerne en forskrift for de
handlinger der ønskes udført for at løse et problem, ofte via en algoritme og
design patterns. Fjerde niveau sprog kaldes også parameter- eller brugersprog
d.v.s. opsætningsmæssig programmering, og femte niveau sprog har
elementer af kunstig intelligens baseret på det deklarative sprog, hvor
programmøren angiver eller fremsætter, hvad der ønskes som resultat, fremfor
at beskrive hvordan det skal gøres via en algoritme, eksempelvis logik
programmering via Prolog eller database forespørgsel via SQL (Structured
Query Language) hvor der angives hvad der ønskes fra databasen uden at
fortælle hvordan det genfindes, eller XLST (eXtensible Stylesheet Language
Transformations) til omformning af XML (eXtensible Markup Language)
dokumenter til f.eks. HTML (HyperText Markup Language). Vi har
alle lært at bytte rundt på to variables indhold, ved at oprette en
midlertidig temp variabel, men hvorfor ikke bare gøre det uden brug af temp
variabel: int x = 3; int y = 5; y = (x + (x = y) - x); // y = (3 + (x = 5) - x) => // y = (3 + (5) - 5) => // x = 5 og y = 3. |