C#

 

Firma Joakim Dalby udfører objekt orienteret programmering i C#.

 

C# skrives som C Sharp og udtales [si:sjarp].

 

C# er taget fra musikkens verden, hvor det markerer en tone, der er en halv tone højere end C.

 

C# er udviklet af danskeren Anders Hejlsberg, der har udviklet compiler til Pascal (poly, turbo) og senere stod for udformningen af det objekt orienteret Pascal kal­det Delphi fra Borland. At navngive hans seneste programmeringssprog med en halv tone højere end C, henviser han til C++ som blev udformet af danskeren Bjarne Strou­strup som den objekt orienteret udgave af C sproget. C++ er en fortsættelse af C, ligesom C# er Microsofts fortsættelse af C++ inspireret af Java og med writeline fra Pascal og {0} i string.Format der svarer til # i Comal 80 print using, som også blev udviklet af danskere. Og med Algol (ALGOritmic Language) som danskeren Peter Naur bidrog afgørende til udviklingen af, så har Danmark vir­ke­lig sat sit aftryk i programmeringssprogene. I 1970’erne blev C dannet af Dennis Richie som en videreudvikling af B der igen kom af BCPL (Basic Combined Pro­gram­ming Language), inspireret af Simula udviklet af nordmændende Ole-Johan Dahl og Kristen Nygaard og det første objekt orienterede pro­gram­me­rings­sprog, der igen var inspireret af Algol.

Basic betyder Beginners All-purpose Symbolic InstruCtion.

Cobol betyder COmmon Business Oriented Language.

Fortran betyder FORmula TRANslator.

 

C# er et imperativt problem objekt orienteret programmeringssprog ofte kaldet tredje høj niveau sprog, hvor anden er symbolsk assambler sprog og første maskinsprog. Programmøren angiver via program sætningerne en forskrift for de handlinger der ønskes udført for at løse et problem, ofte via en algoritme og design patterns. Fjerde niveau sprog kaldes også parameter- eller brugersprog d.v.s. op­sæt­nings­mæs­sig programmering, og femte niveau sprog har elementer af kunstig intel­li­gens baseret på det deklarative sprog, hvor programmøren angiver eller fremsætter, hvad der ønskes som resultat, frem­for at be­skri­ve hvordan det skal gøres via en algoritme, eksempelvis logik programmering via Prolog eller database forespørgsel via SQL (Structured Query Lan­gu­a­ge) hvor der angives hvad der ønskes fra databasen uden at fortælle hvordan det genfindes, eller XLST (eXtensible Stylesheet Language Trans­for­ma­ti­ons) til om­form­ning af XML (eXtensible Markup Language) dokumenter til f.eks. HTML (Hy­per­Text Mark­up Lan­gu­age).

 

Vi har alle lært at bytte rundt på to variables indhold, ved at oprette en midlertidig temp variabel, men hvorfor ikke bare gøre det uden brug af temp variabel:

 

int x = 3;

int y = 5;

 

y = (x + (x = y) - x);

 

// y = (3 + (x = 5) - x)  =>

// y = (3 + (5) - 5)       =>

// x = 5 og y = 3.

 

Tilbage til Forsiden