|
Kalender i SQL af Joakim Dalby Jeg kan lide at have en kalender i en tabel i en
database med de kolonner der er relevante for løsningen. Jeg opbygger
kalenderen med data fra en række hjælpetabeller og en stored procedure til at
danne kalenderens datarækker. En kalender kan bruges i mange sammenhænge
bl.a. i en database til hjælp for et søgekriterie for et ugenummer, og i et
data warehouse til en Dato dimension hvor et sql view kan begrænse antallet
af viste datoer f.eks. fra 2000 frem til og med aktuelle måned. dbo.Kalender kolonner og eksempel på en datarække
for datoen 1. janaur 2000:
Hjælpetabeller dbo.Helligdag ud fra søndag Påskedag kan andre
helligdage udregnes med et fast antal dage og tre helligdage har fast dato
f.eks. juledag er altid den 25. december uanset år, d.v.s. 25 dag og 12
måned. Danmark har 9 helligdage hvoraf de fleste ikke falder på en søndag, men
jeg har valgt at medtage tre ekstra søndage, så de får et Helligdag i
kalenderen, det er Palmesøndag, Påskedag
og Pinsedag:
Datoen for Påskedag bestemmes ud fra en
matematisk formel med et årstal som parameter. Palmesøndag, Påskedag og Pinsedag er medtaget som
helligdage selvom de altid er på en søndag og derfor normalt ikke regnes som
en af de ni helligdage i Danmark, men det er gjort for at få udfyldt kolonnerne
Helligdag og DagHelligdag, og ønskes det ikke, så kan de tre datarækker slettes
i tabellen dbo.Helligdag. dbo.Øvrigdag praktisk at kunne angive andre dage
der ikke skal indgå som arbejdsdage:
dbo.Ugedag for på dansk at angive navnene på de
syv ugedage og deres forkortelse:
dbo.Måned for på dansk at angive navnene på de 12
måneder og deres forkortelse m.v.:
dbo.Lukkedag praktisk at kunne angive dage der er
lukkedage og ikke modsat arbejdsdag og ikke inkluderet helligdage men de
kan naturligvis inkluderes her eller anvende dbo.Helligdag i koden:
Datoen for Påskedag
bestemmes ud fra en matematisk formel med et årstal som parameter. Eksempel på kald af funktionen med årstallet
2000: SELECT Påskedag = dbo.Påskedag(2000) Giver:
2000-04-23. -- ============================================= -- Author:
Joakim Dalby -- Create date: 23-11-2014 -- Description: Dannelse af Påskedag dato -- SELECT Påskedag = dbo.Påskedag(2000) -- ============================================= CREATE FUNCTION [dbo].[Påskedag](@år int) RETURNS date AS BEGIN DECLARE @a int, @b int, @c int, @d int, @e int, @k int, @p int, @q int, @m int, @n int, @dag int, @mnd int SET @k = @år /
100 SET @p = (13 + 8 * @k) / 25 SET @q = @k /
4 SET @m = (15 - @p + @k - @q) % 30 SET @n = (4 + @k - @q) % 7 SET @a = @år %
19 SET @b = @år %
4 SET @c = @år %
7 SET @d = (19 * @a + @m) % 30 SET @e = (2 * @b + 4 * @c + 6 * @d + @n) % 7 IF @d + @e <= 9 BEGIN SET @dag = 22 + @d + @e SET
@mnd = 3 END ELSE IF (@d = 29) AND (@e = 6) BEGIN SET @dag = 19 SET @mnd = 4 END ELSE
IF (@d = 28) And (@e = 6) And (@a > 10) BEGIN
SET @dag =
18 SET @mnd = 4 END ELSE BEGIN SET @dag = @d + @e - 9 SET @mnd = 4 END RETURN DATEFROMPARTS(@år, @mnd, @dag) END Kalender tabellen får indsat datarækker gennem
kald af en stored procedure med et årstalsinterval som parametre. Eksempler på kald af stored proceduren med
årstalsintervallet fra 1900 til og med 2100: EXEC dbo.Kalender_Build 1900,
2100 EXEC dbo.Kalender_Build
1, 9999 -- ============================================= -- Author:
Joakim Dalby -- Create date: 23-11-2014 -- Description: Dannelse af Kalender -- EXEC dbo.Kalender_Build 1900, 2100 -- EXEC dbo.Kalender_Build 1, 9999 -- Changelog: --
12-03-2023 Folketinget har afskaffet Store Bededag med virkning fra
2024. --
Tabellerne Helligdag og Øvrigdag er udvidet med felter FraÅr og TilÅr --
som indgår i udfyldelsen af felterne Helligdag og Øvrigdag. --
27-08-2023 Tilføjet ErLukkedag og Arbejdsdagsnummer. -- ============================================= CREATE PROCEDURE [dbo].[Kalender_Build] @startÅr smallint, @slutÅr smallint AS BEGIN SET NOCOUNT ON SET LANGUAGE Danish -- SELECT
* FROM sys.syslanguages SET DATEFIRST 1
-- Mandag er første dag i en uge og får
DagIUge = 1 DECLARE @dato date SET @dato = DATEFROMPARTS(@startÅr, 1, 1) TRUNCATE TABLE dbo.Kalender -- Løkke der danner en datarække per dato. WHILE YEAR(@dato) <= @slutÅr BEGIN INSERT INTO dbo.Kalender(Dato, ErHelligdag, ErHverdag,
ErArbejdsdag, ErLukkedag, ErUgeOver2Måneder, ErFørsteMåned, ErSidsteMåned, ErFørsteKvartal,
ErSidsteKvartal, ÅrDato,
Ugedag, Måned,
DagIUge, DagIMåned,
DagIÅr, Ugenummer,
Månedsnummer, Kvartalsnummer, Halvårsnummer, År,
ÅrUge, ÅrMåned,
ÅrKvartal, ÅrHalvår) VALUES ( @dato,
--Dato 0, --ErHelligdag 0, --ErHverdag 0, --ErArbejdsdag 0, --ErLukkedag 0, --ErUgeOver2Måneder 0, --ErFørsteMåned 0, --ErSidsteMåned 0, --ErFørsteKvartal 0, --ErSidsteKvartal YEAR(@dato) * 10000 + MONTH(@dato) * 100 + DAY(@dato), --ÅrDato DATENAME(weekday, @dato), --Ugedag DATENAME(month, @dato), --Måned DATEPART(weekday, @dato), --DagIUge DATEPART(day, @dato), --DagIMåned DATEPART(dayofyear, @dato),--DagIÅr DATEPART(iso_week, @dato), --Ugenummer,
DATEPART(week, @dato) anvender mandag til at bestemme uge 1, --Danmark
bruger torsdag til at bestemme uge 1 i det nye år. DATEPART(month, @dato), --Månedsnummer DATEPART(quarter, @dato), --Kvartalsnummer (DATEPART(quarter, @dato) + 1) / 2,--Halvårsnummer,
heltalsdivision DATEPART(year, @dato), --År -- ÅrUge
hvor f.eks. søndag den 1. januar 2012 tilhører uge 52 som kommer fra året
2011 så ÅrUge = 201152 CASE WHEN DATEPART(iso_week, @dato) = 1 AND YEAR(@dato) < YEAR(DATEADD(day, 7, @dato)) THEN YEAR(DATEADD(day,7, @dato)) * 100 + DATEPART(iso_week, @dato) WHEN
DATEPART(iso_week, @dato) >= 52 AND YEAR(@dato) > YEAR(DATEADD(day, -7, @dato)) THEN YEAR(DATEADD(day, -7, @dato)) * 100 + DATEPART(iso_week, @dato) ELSE
YEAR(@dato) * 100 + DATEPART(iso_week, @dato) END, DATEPART(year, @dato) * 100 + DATEPART(month, @dato),
--ÅrMåned DATEPART(year, @dato) * 100 + DATEPART(quarter, @dato), --ÅrKvartal DATEPART(year, @dato) * 100 + (DATEPART(quarter, @dato) + 1) / 2 --ÅrHalvår ) IF @dato <> '99991231'
SET
@dato = DATEADD(day, 1, @dato) ELSE
BREAK END -- Løkken slutter. -- En
række opdateringer af alle dato rækkerne i tabellen dbo.Kalender. -- UgeStartÅr. UPDATE k SET UgeStartÅr = ÅrUge / 100 FROM dbo.Kalender
k -- Når en
helligdag f.eks. juledag falder på en søndag, så tilsidesættes Søndag med Juledag. UPDATE k SET Helligdag = 'Søndag', ErHelligdag = 1 FROM dbo.Kalender
k WHERE DagIUge =
7 UPDATE k SET Helligdag = h.Helligdag, ErHelligdag = 1 FROM dbo.Kalender
k INNER
JOIN ( SELECT k.Dato,
h.Helligdag FROM dbo.Kalender k INNER JOIN ( SELECT å.År, Påskedag = dbo.Påskedag(å.År) FROM (SELECT DISTINCT År FROM dbo.Kalender) å )
p ON p.År = k.År INNER
JOIN dbo.Helligdag
h ON DATEFROMPARTS(k.År, h.FastMåned, h.FastDag) = k.Dato OR -- helligdag på en fast dag og måned DATEDIFF(day, p.Påskedag, k.Dato) = h.AntaldageFraPåskedag --
helligdag antal dage fra Påskedag WHERE
k.År BETWEEN
h.FraÅr AND h.TilÅr ) h ON h.Dato = k.Dato -- Øvrigdag som ikke er en offentlig helligdag. UPDATE
k SET Øvrigdag = ø.Øvrigdag FROM dbo.Kalender
k
INNER JOIN
dbo.Øvrigdag ø ON
DATEFROMPARTS(k.År, ø.FastMåned, ø.FastDag) = k.Dato WHERE k.År BETWEEN
ø.FraÅr AND ø.TilÅr -- Hverdag er det modsatte af en Helligdag. UPDATE k SET ErHverdag =
1 FROM dbo.Kalender
k WHERE ErHelligdag = 0 --
Arbejdsdag er mandag til fredag og ikke en helligdag og ikke en øvrig dag. UPDATE k SET ErArbejdsdag = 1 FROM dbo.Kalender
k WHERE DagIUge BETWEEN
1 AND 5 AND
ErHelligdag = 0 AND
Øvrigdag IS NULL -- Lukkedag. UPDATE k SET ErLukkedag = 1 FROM dbo.Kalender
k INNER
JOIN ( SELECT k.Dato,
h.Lukkedag FROM dbo.Kalender k INNER JOIN ( SELECT å.År, Påskedag = dbo.Påskedag(å.År) FROM
(SELECT
DISTINCT År FROM
dbo.Kalender)
å )
p ON p.År = k.År INNER
JOIN dbo.Lukkedag
h ON DATEFROMPARTS(k.År, h.FastMåned, h.FastDag) = k.Dato OR DATEDIFF(day, p.Påskedag, k.Dato) = h.AntaldageFraPåskedag OR k.Dato IN (SELECT Dato FROM dbo.Kalender u
WHERE u.ÅrUge
= (k.År * 100) + h.FastUgenummer) WHERE k.År BETWEEN h.FraÅr AND h.TilÅr )
h ON h.Dato = k.Dato -- UgedagKort og Ugedag med stort bogstav fra
Ugedag tabellen. UPDATE k SET UgedagKort = d.UgedagKort, Ugedag = d.Ugedag, DagHelligdag = d.UgedagKort + IIF(k.Helligdag IS NOT NULL,'/'+k.Helligdag,'') FROM dbo.Kalender
k INNER JOIN dbo.Ugedag
d ON d.DagIUge
= k.DagIUge --
MånednavnKort, Kvartalnavn og Halvårnavn samt Månednavn med stort bogstav fra
Måned tabellen. UPDATE k SET MånedKort = m.MånedKort, Måned = m.Måned, Kvartal = m.Kvartal, Halvår = m.Halvår, Årstid = m.Årstid FROM dbo.Kalender
k INNER JOIN dbo.Måned m ON m.Månedsnummer = k.Månedsnummer --
UgeStartdato og UgeSlutdato. UPDATE k SET UgeStartdato
= d.minDato, UgeSlutdato = d.maxDato FROM dbo.Kalender
k INNER JOIN ( SELECT ÅrUge, minDato =
MIN(Dato), maxDato = MAX(Dato) FROM
dbo.Kalender GROUP
BY ÅrUge )
d ON d.ÅrUge = k.ÅrUge --
MånedStartdato og MånedSlutdato. UPDATE k SET MånedStartdato =
d.minDato,
MånedSlutdato = d.maxDato FROM dbo.Kalender
k INNER JOIN ( SELECT ÅrMåned, minDato = MIN(Dato), maxDato = MAX(Dato) FROM
dbo.Kalender GROUP
BY ÅrMåned )
d ON d.ÅrMåned
= k.ÅrMåned --
KvartalStartdato og KvartalSlutdato. UPDATE k SET KvartalStartdato = d.minDato, KvartalSlutdato =
d.maxDato FROM dbo.Kalender
k INNER JOIN ( SELECT ÅrKvartal, minDato = MIN(Dato), maxDato = MAX(Dato) FROM
dbo.Kalender GROUP
BY ÅrKvartal )
d ON d.ÅrKvartal
= k.ÅrKvartal -- HalvårStartdato
og HalvårSlutdato. UPDATE k SET HalvårStartdato
= d.minDato, HalvårSlutdato =
d.maxDato FROM dbo.Kalender
k INNER JOIN ( SELECT ÅrHalvår, minDato = MIN(Dato), maxDato = MAX(Dato) FROM
dbo.Kalender GROUP
BY ÅrHalvår )
d ON d.ÅrHalvår
= k.ÅrHalvår --
ÅrStartdato og ÅrSlutdato. UPDATE k SET ÅrStartdato
= d.minDato, ÅrSlutdato = d.maxDato FROM dbo.Kalender
k INNER JOIN ( SELECT År, minDato =
MIN(Dato), maxDato = MAX(Dato) FROM dbo.Kalender GROUP BY År ) d ON d.År = k.År -- UgeSidsteHverdagDato. UPDATE k SET UgeSidsteHverdagDato
= d.maxDato FROM dbo.Kalender
k
INNER JOIN ( SELECT ÅrUge, maxDato =
MAX(Dato) FROM
dbo.Kalender WHERE
ErHverdag = 1 GROUP
BY ÅrUge )
d ON d.ÅrUge = k.ÅrUge --
MånedSidsteHverdagDato. UPDATE k SET MånedSidsteHverdagDato = d.maxDato FROM dbo.Kalender
k INNER JOIN ( SELECT ÅrMåned, maxDato = MAX(Dato) FROM
dbo.Kalender WHERE
ErHverdag = 1 GROUP BY ÅrMåned )
d ON d.ÅrMåned
= k.ÅrMåned --
KvartalSidsteHverdagDato. UPDATE k SET KvartalSidsteHverdagDato
= d.maxDato FROM dbo.Kalender
k INNER JOIN ( SELECT ÅrKvartal, maxDato = MAX(Dato) FROM
dbo.Kalender WHERE
ErHverdag = 1 GROUP
BY ÅrKvartal )
d ON d.ÅrKvartal
= k.ÅrKvartal --
HalvårSidsteHverdagDato. UPDATE k SET HalvårSidsteHverdagDato
= d.maxDato FROM dbo.Kalender
k INNER JOIN ( SELECT ÅrHalvår, maxDato = MAX(Dato) FROM
dbo.Kalender WHERE
ErHverdag = 1 GROUP
BY ÅrHalvår )
d ON d.ÅrHalvår
= k.ÅrHalvår --
ÅrSidsteHverdagDato. UPDATE k SET ÅrSidsteHverdagDato = d.maxDato FROM dbo.Kalender
k INNER JOIN ( SELECT År, maxDato =
MAX(Dato) FROM dbo.Kalender WHERE
ErHverdag = 1 GROUP BY År )
d ON d.År = k.År --
ErFørsteMåned og ErSidsteMåned UPDATE k SET ErFørsteMåned = 1 FROM dbo.Kalender
k WHERE MånedStartdato = Dato UPDATE k SET ErSidsteMåned = 1 FROM dbo.Kalender
k WHERE MånedSlutdato = Dato --
ErFørsteKvartal og ErSidsteKvartal UPDATE k SET ErFørsteKvartal = 1 FROM dbo.Kalender
k WHERE KvartalStartdato = Dato UPDATE k SET ErSidsteKvartal = 1 FROM dbo.Kalender
k WHERE KvartalSlutdato = Dato -- DagIUge0,
DagIMåned0, Uge0, Måned0. UPDATE k SET DagIUge0 = RIGHT('0' + CAST(DagIUge AS nvarchar(2)),2), DagIMåned0 = RIGHT('0' + CAST(DagIMåned AS nvarchar(2)),2), Ugenummer0 = RIGHT('0' + CAST(Ugenummer AS nvarchar(2)),2), Månedsnummer0 = RIGHT('0' + CAST(Månedsnummer
AS nvarchar(2)),2) FROM dbo.Kalender
k --
UgeOver2Måneder. UPDATE k SET ErUgeOver2Måneder =
1 FROM dbo.Kalender
k INNER JOIN ( SELECT ÅrUge FROM
dbo.Kalender GROUP
BY ÅrUge HAVING
COUNT(DISTINCT ÅrMåned) = 2 )
u ON u.ÅrUge = k.ÅrUge -- Sæson. UPDATE k SET Sæson = CASE WHEN Månedsnummer BETWEEN
1 AND
6 THEN CAST(År-1 AS nvarchar(4)) + '/' + CAST(År AS nvarchar(4)) WHEN Månedsnummer BETWEEN 7 AND 12 THEN CAST(År AS nvarchar(4)) + '/' + CAST(IIF(År=9999,9999,År+1) AS nvarchar(4)) END FROM dbo.Kalender
k -- DageI. ;WITH dage AS ( SELECT
Dato, DageIÅr = COUNT(1) OVER(PARTITION BY År),
DageIHalvår = COUNT(1) OVER(PARTITION BY
ÅrHalvår), DageIKvartal =
COUNT(1) OVER(PARTITION BY ÅrKvartal), DageIMåned = COUNT(1) OVER(PARTITION BY ÅrMåned) FROM
dbo.Kalender ) UPDATE k SET DageIÅr
= dage.DageIÅr, DageIHalvår = dage.DageIHalvår, DageIKvartal = dage.DageIKvartal, DageIMåned = dage.DageIMåned FROM dbo.Kalender
k
INNER JOIN
dage ON dage.Dato
= k.Dato /* Joakim Dalby opfindelse: ÅrUgeDagIUge til at sammenligne uge 7 i 2016 med
uge 7 i 2015 uden at anvende datoer, fordi ugens datoer er forskellige år til
år i forhold til datoer i en måned som altid er det samme. Derfor skal fact tabellen have ÅrUgeDagIUge og
der skal laves en ny dimension Uge med et hierarki År -> ArUge ->
ÅrUgeDagIUge. Det kan også være, at man ikke ønsker årstallet,
så er UgeDagIUge svaret hvor 11 = uge 1 mandag, 12 = uge 1 tirsdag, 73 = uge
7 onsdag, 407 = uge 40 søndag og 537 uge 53 søndag, d.v.s. 371 muligheder
fordi intet årstal. De 371 kan være i en dimension kaldet Visningsuge
med attributten visningsdag: Uge 1 mandag og med et hierarki og anden
attribut visningsuge: Uge 1 til at filtrere visningdage med. En anden dimension kaldet År fordeler data på de
forskellige år og sammen med Visningsdag kan man sammenligne ugerne mellem
årene f.eks. uge 7 i år 2015 og 2016 selvom datoerne i disse to uger er meget
forskellige. Eller sammenligne uge 1 i 2015 og i 2016, fordi
uge 1 i 2015 starter 29-12-2014 til 04-01-2015 d.v.s. juleferie og uge 1 i
2016 starter 04-01-2016 til 10-01-2016 d.v.s. en arbejdsuge. Uge 7 i 2010 er fra 2010-02-15 til 2010-02-21 og
uge 7 i 2019 er fra 2019-02-11 til 2019-02-17 har begge perioder samme værdi
i feltet UgeDagIUge fra 71 til 77 så de to perioder kan sammenlignes via feltet
UgeDagIUge. */ UPDATE k SET ÅrUgeDagIUge = (ÅrUge * 10) + DagIUge, UgeDagIUge = (Ugenummer * 10) + DagIUge FROM dbo.Kalender
k /* Leap week calendar: Hvor eksempelvis mandag
29-12-2014 og mandag 04-01-2016 har samme HelUgePrÅr_DagIÅr = 1. Med et helt
antal uger hvert år, og med hvert år på samme ugedag. intercalary week or
leap week. Uge 7 i 2010 er fra 2010-02-15 til 2010-02-21 og
uge 7 i 2019 er fra 2019-02-11 til 2019-02-17 har begge perioder samme værdi
i feltet HelUgePrÅr_DagIÅr fra 43 til 49 så de to perioder kan sammenlignes
via feltet HelUgePrÅr_DagIÅr. Følgende datoer søndage 2005-01-02, 2010-01-03,
2016-01-03, 2021-01-03, 2027-01-03 har feltet HelUgePrÅr_DagIÅr = 371 og
forskellige år i feltet HelUgePrÅr_År har et årstal et år mindre end datoen.
Feltet UgeDagIUge = 537 derfor er søndagene i samme uge = 53. https://en.wikipedia.org/wiki/Leap_week_calendar https://en.wikipedia.org/wiki/ISO_week_date */ UPDATE k SET HelUgePrÅr_DagIÅr = (DATEPART(iso_week, Dato) - 1) * 7 + DATEPART(weekday, Dato), HelUgePrÅr_År = YEAR(DATEADD(day, 26 - DATEPART(iso_week,Dato), Dato)) FROM dbo.Kalender
k --
Arbejdsdagsnummer som et fortløbende nummer på hverdage som hverken er
helligdag og lukkedag. ;WITH datoer AS ( SELECT Dato, Arbejdsdagsnummer =
ROW_NUMBER()
OVER(ORDER BY Dato) FROM dbo.Kalender WHERE DagIUge BETWEEN
1 AND 5 AND
ErHelligdag = 0 AND
ErLukkedag = 0 ) UPDATE k SET Arbejdsdagsnummer = d.Arbejdsdagsnummer FROM dbo.Kalender
k INNER
JOIN datoer d ON
d.Dato = k.Dato WHERE DagIUge BETWEEN
1 AND 5 AND
ErHelligdag = 0 AND
ErLukkedag = 0 --
Arbejdsdagsnummer gentages som dubletter på datoer i weekender, helligdage og
lukkedage, -- hvorved
Arbejdsdagsnummer altid er udfyldt. DECLARE @i int = 0 WHILE @i < 30 BEGIN ;WITH datoer AS ( SELECT a.Dato, b.Arbejdsdagsnummer FROM dbo.Kalender a INNER JOIN dbo.Kalender
b ON b.Dato = DATEADD(day,-1,a.Dato) WHERE a.Arbejdsdagsnummer IS NULL ) UPDATE k SET Arbejdsdagsnummer = d.Arbejdsdagsnummer FROM dbo.Kalender
k INNER JOIN datoer d ON
d.Dato = k.Dato WHERE k.Arbejdsdagsnummer
IS NULL SET @i = @i +
1 END UPDATE
k SET Arbejdsdagsnummer = 0 FROM dbo.Kalender
k WHERE Dato = DATEFROMPARTS(@startÅr, 1, 1) /* Beregning
af en Fristdato ud fra en dato og fire arbejdsdage ved at kalde en scalar-valued
function SELECT
Fristdato = dbo.BeregnetDato('2023-03-31', 4, 'Arbejdsdage') */ END Funktion til at beregne en dato i forhold til en
anden dato og antal kalenderdage eller arbejdsdage: -- ============================================= -- Author:
Joakim Dalby -- Create date: 27-08-2023 -- Description: Returnerer en beregnet dato ud
fra en dato, et antal dage og en type --
som er enten 'Kalenderdage' eller 'Arbejdsdage'. --
SELECT dbo.BeregnetDato('2023-01-01', 90, 'Kalenderdage') --
SELECT dbo.BeregnetDato('2023-01-01', 90, 'Arbejdsdage') -- Changelog: -- ============================================= CREATE FUNCTION [dbo].[BeregnetDato](@Dato
date,
@AntalDage int,
@Type varchar(50)) RETURNS date AS BEGIN DECLARE
@BeregnetDato date =
NULL IF @Type = 'Kalenderdage' BEGIN SELECT
@BeregnetDato = DATEADD(day, @AntalDage, @Dato) END IF @Type = 'Arbejdsdage' BEGIN SELECT @BeregnetDato = MIN(b.Dato) FROM dbo.Kalender a INNER JOIN dbo.Kalender b
ON b.Arbejdsdagsnummer
= (a.Arbejdsdagsnummer
+ @AntalDage) WHERE
a.Dato =
@Dato END RETURN
@BeregnetDato END Kald af funktionen for at vise, hvor stor forskel
90 dage er fra kalenderdage til arbejdsdage: SELECT dbo.BeregnetDato('2023-01-01', 90, 'Kalenderdage') -- 2023-04-01 SELECT dbo.BeregnetDato('2023-01-01', 90, 'Arbejdsdage') -- 2023-05-22 SQL script til tabeloprettelse og dataindhold, og til funktionen og
stored proceduren Kalender.txt. SQL script til en klokkeslæt tabel og en stored procedure til udfyldelse Klokkeslæt.txt. Der findes mange andre kalender implementationer på nettet f.eks. hos mssqltips. Skudår og 29. februar SELECT DateAdd(year, 1,'2024-02-29') = 2025-02-28 SELECT DateAdd(day,365,'2023-02-28') = 2024-02-28 SELECT DateAdd(day,366,'2023-02-28') = 2024-02-29 SELECT DateAdd(day,367,'2023-02-28') = 2024-03-01 SELECT DateAdd(year, 4,'1996-02-29') = 2000-02-29 -- skudår
i et århundrede når 400 går op i SELECT DateAdd(year, 4,'1896-02-29') = 1900-02-28 -- ikke
skudår i et århundrede fordi 400 ikke går op i Når en person har fødselsdag den 29-02-1968 hvor gammel
er personen på følgende dage: 28-02-2023, 28-02-2024, 29-02-2024, 01-03-2024 og
01-03-2025 ? Personen kan holde sin fødseldag den 28. februar, når
der ikke findes nogen 29. februar, fordi det er praktisk, at personen fortsat
tilhører februar måned i statistikker. Hvad nu, hvis personen død den 28.
februar, har personen så reelt fyldt år? Personen blev først myndig den
01-03-1986, og derfor giver det mest mening, at personen fylder år enten den
29. februar i skudår eller den 1. marts i ikke-skudår, mens personen fortsat
tilhører februar måned jf. personens fødselsdag den 29. februar 1968. Hvorfor er det den 24. februar, som er skuddag i et
skudår jf. gregorianske kalender? I
det gamle Rom var der kun 23 dage i februar, som var årets sidste måned jf. Julius
Cæsars julianske kalender 45 f.Kr. Derfor gav det god mening, at skuddagen
blev lagt her, som den 24. februar. På ét år er der normalt 365 dage, men hver 4. år er der
skudår, hvor man tilføjer en ekstra dag til februar, og dermed får 366 dage,
det år. Et skudår har 366 dage grundet at februar har 29 dage. Et kalender skudår opstår hver 4. år. Skudår kan
udregnes ud fra årstal der kan deles med 4. Ved et århundrede skal årstallet gå
op i 100 men må ikke gå op i 400, så 1900 var ikke et skudår men det var
2000. Skuddag, ekstra dag, som hvert fjerde år med visse
undtagelser indskydes i februar, for at kalenderåret kan holde trit med
Solen. Jorden bruger ca. 365,2422 dage til et omløb om Solen. Derfor er hvert
100 år ikke skudår, da kalenderen skal bremses en dag. Men hvert 400 år er
kalenderen igen bagefter med 26,88 timer ca. 1 dag og derfor er hvert 400 år
alligevel skudår. Læs mere |